Resistance: Burning Skies
Lee har haft en PSV og det kommende Resistance: Burning Skies med hjemme til en prøvetur.
Resistance-serien har været en succes for Insomniac Games. Fortællingen om den alternative verden, hvor kimæer (Chimera) er uvelkomne gæster på jorden er mile fra Ratchet & Clank-seriens glade figurer. Her er det dommedag og ildevarslende transformationer, der i 1950'erne har udryddet det meste af verdens befolkning.
Først er det antaget at kimæerne er resultatet af en bunke eksperimenter der er gået galt, især da de spredes ved at inficere mennesker. Der går dog ikke længe før kimæernes avancerede teknologi, deres evne til at kontrollere vejret og meget andet hurtigt leder menneskene til at konkludere, at der er tale om en invasion fra rummet.
Derfor er det også ganske ironisk, at min rolle i spillet tager sin begyndelse på Ellis Island i 1951. Den lille ø ved indsejlingen til New York fungerede frem til halvtredserne som modtagelsesstation for indvandrere. Og efter alt at dømme er den atter engang modtagestation. Denne gang for de modbydelige kimæere.
Rustenbrune metalvægge danner mine lidet tilllokkende omgivelser, eksplosioner samt forvredne skrig former lydkulisserne, og ved min side ligger et lig under et tæppe, mens et drop i min arm indikerer, at jeg har været tæt på at ende i samme position. Mit navn er Tom Riley, og efter udstyret på det lille natbord at dømme er jeg ansat i brandkorpset. Således sætter jeg mig for at finde ud af hvor jeg er, og hvad der er sket. Jeg griber min brandøkse og hjelm og begiver mig på vej.
Tom Riley er modsat de tidligere figurer i Resistance-serien uden militærerfaring. Han er dog ikke uvant med at arbejde i pressede situationer, da hans arbejde som brandmand naturligvis kræver, at man kan holde hovedet koldt. Udvikleren Nihilistic Software forklarer, at de med personskiftet vil fortælle mere om begivenhederne inden Resistance 3, denne gang set ud fra en civilpersons øjne.
Noget der ligner en facehugger glider skræmt over gulvet for at forsvinde ned på næste etage i den ødelagte bygning. Jeg åbner den nærmeste dør og går ned ad de smalle gange. Og der står han: en modbydelig kimæer med ryggen til. Mit våben i denne omgang er alt andet end imponerende, noget der er ganske ulig mine tidligere oplevelser i serien. Men et par tryk på den berøringsfølsomme skærm resulterer i et par velplacerede hug med øksen, og kimæren splittes i et farverigt blodbad. Bingo: der var mit våben.
Jeg kan skimte et svagt orangerødt lys gennem sprækkerne på en dør, og da jeg åbner denne og træder ud på en balkon med fantastisk udsigt, der blandt andet inkluderer Frihedsgudinden, er det let at se Sonys lille håndholdte spille med musklerne. Solstrålerne skinner gennem en række svævende dommedagsmaskiner, ildkugler flyver gennem luften, eksplosioner lyser op bag ved de høje bygninger, og New York ser for alvor ud til at være ramt af invasionen.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PS Vita
- Genre:Action
- Udvikler:Nihilistic Software
- Udgiver:Sony
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-8
- Premiere:30 maj 2012
- Frontlines: Fuel of War Multi
- Resistance: Fall of Man PS3
- Pariah Multi
- Homefront Multi

















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









