Lynkig: Tekken Hybrid
Tre Tekken-produkter i en pakke: noget nyt, noget gammelt og noget i en helt anden boldgade. Vi lynkigger på det kommende Tekken Hybrid.
Filmen Tekken: Blood Vengeance udkommer senere i år på Blu-ray, og det har Namco tænkt sig at gøre noget særligt ud af. Derfor bliver filmen en del af en udgivelse ved navn Tekken Hybrid, der nok skal fange mange Tekken-fans' interesse.
Hvad får man med i Tekken Hybrid?
På skiven finder man tre Tekken... ting. For det første er der en HD-opdatering af gode gamle Tekken Tag Tournament, det første spil i serien, der udkom til PS2. Dernæst er der en prolog-udgave af det kommende Tekken Tak Tournament 2. Og endelig er animationsfilmen Tekken: Blood Vengeance også med.
Hvad er der opdateret i Tekken Tag Tournament?
For det første kører spillet nu i HD-opløsning. Figurvalgsskærmen er også blevet ændret, så den nu skulle være bedre end i originaludgaven. Figurmodeller og teksturer er stadig de samme som i original-versionen, men det er værd at bemærke, at figurmodellerne i TTT faktisk består af flere polygoner end i Tekken 4 og Tekken 5, fordi man i højere grad bruger shadere til detaljer på figurene nutildags. Dertil kommer alle spiltyper fra originalen, inklusiv Tekken Bowl. Der vil også være trophies i den nye udgave. Og inkarnerede fighting-fans vil nok blive glade for at høre, at HD-udgaven af TTT kører i 60hz, hvor den gamle PS2-version af spillet kun kørte 50hz i Europa.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PS3
- Genre:Fighting
- Udgiver:Namco Bandai
- Premiere:23 november 2011
- Tekken: Dark Resurrection PS3/PSP
- Dead or Alive 4 Xbox 360
- Tekken Tag Tournament
- Super Street Fighter IV PS3/Xbox 360
- Tekken 6 Multi
- Soul Calibur IV PS3/Xbox 360



























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









