Lynkig: Resistance: Burning Skies
Resistance er atter en gang på vej til en håndholdt platform. Vi tager et lynkig på Burning Skies. Husk at du altid kan sende spørgsmål om kommende spil til vores brevkasse, så tager vi dem med i vores lynkig.
Ligesom sin forgænger skal PlayStation Vita også have et Resistance-spil. Navnet er Resistance: Burning Skies, og det udvikles af Nihilistic Software. De har tidligere stået bag Heroes on the Move, Conan og Zombie Apocalypse, og var også med til at udvikle Starcraft: Ghost før det blev skrinlagt.
Hvor ligger Burning Skies i den overordnede Resistance-historie?
Burning Skies foregår lige inden Resistance 2. Du spiller som Tom Riley, der modsat Nathan Hale fra de to første spil eller Joe Capelli fra treeren ikke har nogen militærerfaring. I stedet er han brandmand. Ifølge udviklerne er målet med den nye hovedperson at vise spillerne en almindelig mands oplevelse af Chimeraernes pludselige invasion af USA. Riley er åbenbart typen, der tager sit arbejde med hjem - i hvert fald har han altid en brandøkse på sig, hvilket nok skal vise sig at være praktisk.
Hvilke fjender og våben er der med?
På våbenfronten får vi en blanding af gamle klassikere og nye tilføjelser. Ét nyt våben er blevet vist frem indtil videre, den såkaldte Cluster Fire Gun, der skyder med skrøbelige kugler som eksploderer i et hav af metalsplinter, når de rammer. Som med alle andre Resistance-våben har den en alternative fire-funktion, hvor flere fjender markeres med sigtekorn og skydes i hurtig sekvens. Fjendelisten tæller ligeledes en masse gamle kendinge, og Nihilistic lover, at vi kommer til at møde vores yndlingsfjender fra de foregående spil.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PS Vita
- Genre:Action
- Udvikler:Nihilistic Software
- Udgiver:Sony
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:1-8
- Premiere:30 maj 2012
- Frontlines: Fuel of War Multi
- Resistance: Fall of Man PS3
- Pariah Multi
- Homefront Multi

















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









