F1 2011
DRS, KERS og nye Pirelli-dæk er nogle af de facetter der har gjort årets Formel 1-sæson til en kavalkade af overhalinger og spænding, men kan Codemasters nye Formel 1-spil gøre virkeligheden kunsten efter? Vi har fået en forsmag på F1 2011 og du kan læse det hele her...
Det er på det nærmeste utroligt hvor mange udviklere der skulle forsøge sig med Formel 1-licensen, inden det lykkedes nogen at lave et spil som leverede en bare nogenlunde troværdig genskabelse af motorsportens kongeklasse. Britiske Codemasters har dog aldrig været tilfreds med middelvejen når det gælder bilspil, og selv med en kort udviklingstid og et helt nyt studie, leverede de det bedste Formel 1-spil siden Geoff Crammond besluttede sig for, at han ikke gad mere.
Ikke alle var dog tilfredse og blandt kritikken lød det blandt andet at spillet var mere arcade-racer end simulation, hvilket i særdeleshed tilfaldt bilfysikken og bilernes manglende vægt - punkter der ellers plejer at være blandt den britiske udviklers specialiteter.
Den revurderede kamp mellem farten, vægten og dækkenes greb i asfalten er da også det første jeg bemærker, da jeg trykker speederen i bund på min Williams FW33. Hvis bilerne i det forrige spil var dresserede husdyr der gjorde hvad der blev sagt, er de denne gang blevet forvandlet til glubske rovdyr, der mest af alt ønsker at rive din rygrad ud gennem halsen på dig, første gang du prøver at tvinge dem gennem et sving.
Muligheden er der naturligvis igen for at få konsollen til at vise dig en farvekodet ideallinje, men hvis du forventer at en slavisk indlæring af denne vil bringe dig på toppen af podiet, kan du lige så godt begive dig tilbage til weekenderne på gokart-banerne. Den automatiske ideallinje bør ses som et forslag, en indikation af en fornuftig tur gennem verdens bedste racerbaner, men meget langt fra de raketfartstider der skal til for at blande sig blandt verdenseliten.
Jeg har brugt timer, mange, mange timer på at køre så meget gummi i banerne på det forrige F1 2010 at der ville være nok til at supplere alverdens børn med et årsforbrug af virtuelle hoppebolde, og alligevel føles det som om at hvert af de mange sving skal genlæres i det nye spil. Ja, jeg ved godt cirka hvad idealhastigheden for hvert sving er, og alligevel "flatspotter" jeg gang på gang mine nye supersoft-dæk, fordi jeg bliver nødt til at panikbremse.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC, PS3, Xbox 360
- Genre:Racing
- Udvikler:Codemasters Birmingham
- Udgiver:Codemasters
- Antal spillere:1-2
- Antal spillere online:1-16
- Aldersgrænse:Fra 3 år
- Premiere:22 februar 2012
- Gran Turismo 5 PS3
- F1 2012 Multi
- GTR 3 PC
- Forza Motorsport 4 Xbox 360
- F1 2010 Multi
- F1 2009 PSP/Wii
- Need for Speed: Shift Multi





















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









