WWE 12
Peter Pirate Commander Communist går i ringen og varmer op til lammetæsk og kindheste i WWE 12. Chris fortæller.
Der er noget fascinerende ved at se to fuldvoksne mænd iklædt kostumer med tilhørende alias slå og kaste hinanden i vildskab rundt i en ring, mens publikum råber og skriger efter vold og blod.
Det er en oplevelse af amerikansk karakter, som ikke er særligt udbredt i Danmark. Men til dem, som går rundt med en lille wrestler i maven, er der hjælp at hente hos WWE 12 fra THQ.
Det er det nyeste wrestling-spil fra udgiveren, og efterfølgeren til WWE Smackdown vs Raw 2011. Spillet holder sig til sine wrestling-rødder helt ned til mindste detalje, og man får mere end rigeligt med mulighed for at kunne komme af med ens opbyggede aggressioner. Showet omkring og i ringen er spillets fokus, og man er med helt på første række, når man lammetæver sin modstander synder og sammen med et velplaceret spark i maven. Om ikke andet hvis man skal tro THQ.
Man har mulighed for at kunne spille op til otte nye wrestling superstjerner udover de sædvanlige, og hvis det ikke er nok, kan man selv skabe sin egen superstjerne fra bunden og bringe ham eller hende til toppen. Foruden selve kampene i ringen kan spilleren skræddersy alt fra en ny superstjerne med eget specielt tilråb til ringens udseende og publikums råb. Udvalget er stort, og man kan nemt bruge meget tid på at finde den helt rigtige farve til sin superstjerne.
Således bliver super divaen Peter Pirate Commander Communist med selvlysende hud født, og jeg må flere gange glædes over min modne tilgang til professionel wrestling. Smilet er stort og sejren så godt som sikret.
Smilet forsvinder dog brat, da min figur kommer i ringen. I forhold til WWE Smackdown vs Raw 2011 er sværhedsgraden i WWE 12 blevet oppet, og det er tydeligt at mærke, da min figur flere gange må en tur i gulvet.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PS3, Wii, Xbox 360
- Genre:Fighting, Sport
- Udvikler:Yuke's
- Udgiver:THQ
- Antal spillere:1-4
- Antal spillere online:1-4
- Aldersgrænse:Fra 16 år
- Premiere:25 november 2011
- WWE Smackdown vs Raw 2010 Multi
- WWE Smackdown vs Raw 2008 PS3/Xbox 360
- Fire Pro-Wrestling XBLA/Xbox 360
- Hulk Hogan's Main Event Xbox 360
- UFC Undisputed 3 PS3/Xbox 360
- WWE All Stars Multi
- WWE Smackdown vs Raw 2011 Multi
- WWE Legends of Wrestlemania PS3/Xbox 360
- TNA Impact Multi
- WWE Smackdown vs Raw 2009 Multi





















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









