Naval War: Arctic Circle
Vi satte Philip til at kigge på strategigenren og buddet fra Turbo Tape Games.
Iblandt alle de mange meget grafisk detaljerede spil på Gamescom i år, er det med en smule forbehold jeg sætter mig til rette hos norske Turbo Tape Games, som skal vise mig deres seneste titel, Naval War Arctic Circle, et realtime strategispil, der tager udgangspunkt i en verdensomspændende militær konflikt mellem Nato-landene og Rusland.
Grunden til mit forbehold er spillets grafiske præsentation. Jeg bliver mødt af et meget simpelt 2D verdenskort, som dækker det meste af det nordvestlige Europa og Grønland, hvor små grønne silhouetter af fly, skibe og ubåde kan ses placeret rundt omkring.
I bunden af skærmen er et lidt forvirrende interface, med mange forskellige knapper, og en 3D repræsentation af det skib som er markeret på kortet. Udover den meget detaljerede 3D model af skibet er det ganske tydeligt, at der ikke er den store fokus på prangende grafik. Heldigvis bliver det tydeligt i løbet af præsentationen at dette spil har mere at byde på, end man umiddelbart skulle tro ved første øjekast.
Spillet finder sted i moderne tid, eller rettere omkring år 2030. Teknologisk set er der altså ikke de helt store forskelle fra hvad verdens militærstyrker har at arbejde med idag, dog med et par mindre undtagelser, i form af virkelige våben som i skrivende stund stadig er under udvikling i de forskellige lande.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC
- Genre:Strategi
- Udvikler:Turbo Tape Games
- Udgiver:Paradox Interactive
- Premiere:10 april 2012

















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









