Rise of Nightmares
Det ville være enormt let, og alt for billigt, at lave en vittig sammenligning mellem udbruddet af vold i Englands byer og det enorme antal slag og spark, vi sender mod en Kinect i en kælderbar nær Oxford Circus.
Men det her tør jeg godt sige: vi får masser af sjov ud af vores tid med spillet, og en del af det skyldes uden tvivl at vi stresser af efter tre dages voksende følelse af impotens, efter at have set brændende bygninger og ødelagte butikker i nyhederne.
Mellem de mange udfald hører man til tider et skarpt grin. Historien i AM1's nyeste spil er rent gyserslam, hvor både historie og personlighedstyper øses ud med stort overdrev. Det er så dårligt, at det er godt. Det er den logiske udvikling fra studiet bag House of the Dead, hvad end det så skyldes at de har taget den afstumpede tone og blodsprøjten fuldstændig til sig, eller at vi er blevet gamle nok til at grine af det i stedet for at blive forfærdede. Spillet formår på perfekt vis at punktere den spænding, der har bygget sig op.
Det er anden gang vi prøver Rise of Nightmares på hvad der føles som lige så mange måneder, så hvorfor så kort tid mellem fremvisningerne? Den version, vi ser i dag, er angiveligt det fulde spil, men vi kommer ikke langt ind i eventyret til trods for det lave deltagerantal, der skyldes de aktuelle problemer i den virkelige verden, som lurer uden for barens dør.
Vi når dog at få et mere udførligt indtryk af spillet, efter vi har været igennem den første halve time og er nået frem til det punkt, vi allerede prøvede dengang det var en del af Microsofts Christmas Showcase.
Spillets åbning byder på et fint lille twist, der blander tutorial med klassisk gyserfilmsindledning. Det foregår sådan: Her er dagens helte. Her er de farer, de står overfor... Og kort derefter en bunke splat, der markerer deres blodige farvel til livet. At være ung og fransk fører ikke til lang levetid i gysertitler, lader det til.
Men enhver ved jo også, at helte i gyserfilm ofte er amerikanere med stærke kæber og mørke hemmeligheder. Derfor svinder dødskrigende fra backpackerne snart ud, som var det en drøm, og erstattes af dig, en plaget alkoholiker der trænger til et bad og en barbering, siddende i en togvogn et sted i Europas fjerne egne, i selskab med en forstående men udmattet kone. Hun stikker af lige om lidt.
Spillets sande åbning starter med, at der plaskes vand i vores ansigt, og slutter med en eksplosion af involde, pistolskud og togulykker.
Togets lineære vogne er lette at navigere, så man kan vænne sig til at gå fremad (ryk din ene fod fremad), tilbage (sæt den ene fod bag dig), dreje (vrid skulderne, jo skarpere en bevægelse des hurtigere drejer du) og en blanding af kontekst-følsomme kommandoer, der er sjove i deres variation: Duk dig for at kravle under en balletdansers strakte ben, løft hånden og træk til venstre eller højre for at åbne døre, vend din hånd for at vende spåkort, og løft begge hænder op for ansigtet for at få din figur til at gøre det samme over et basin fyldt med vand.
Mens man kan få spillet til automatisk at føre en til det næste historiedrevne checkpoint ved at løfte den ene arm op og til siden, er man nødt til manuelt at gå på opdagelse for at finde de små detaljer. Som at tale med andre passagere - unge folk på vej til et rave, stive jakkesæt, en mystisk rumænsk spåkone, alle klassiske stereotyper til det gysertableau, der venter - såvel som at finde bånd fra diktafoner. Disse optagelser, der tilsyneladende er blevet tabt af den værste detektiv nogensinde, dokumenterer hans tanker og giver indsigt i efterforskningen af en række forsvindinger, og forklarer baggrunden for de begivenheder, der venter om hjørnet.
Du når lige at indhente din kone, da hun bliver samlet op af en klippert i trenchcoat, der har en hang til at få sikkerhedsvagter til at eksplodere med sin massive kædekrog, og som afsporer toget inden han tager flugten. Herefter får man blackout til lyden af metal der rammer jord.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Xbox 360
- Genre:Gys
- Udvikler:Sega
- Udgiver:Sega
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 18 år
- Premiere:09 september 2011
- Silent Hill 2 PS2
- Haunt XBLA/Xbox 360
- Alone in the Dark Multi
- Deadly Premonition Xbox 360
- Dead Space 2 Multi
- Alan Wake PC/Xbox 360
- Silent Hill: Homecoming Multi
- Resident Evil 5 Multi

























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









