Rayman Origins
Der er en gammel joke om et par skotter, irere og englændere, der er fanget på en øde ø sammen.
Og i denne meget traditionelle kulturkrigs-kæmpende vittighedstype er det for en sjælden gangs skyld englænderne, der ender med at udgører punchlinen. Noget i retning af, at de begge to er for høflige til at indtroducere sig for den anden, og i stedet ender med at sidde i stilhed og fundere over deres dillemma.
Vi sidder i en lignende situation sammen med tre fremmede, ikke bundet sammen af nationalitet, men af profession.
Og selvom tankeprocessen nok ikke er helt lige så venlig, så er setup'et det samme: alle er for høflige til at sige noget. Hvad end det handler om at tage styringen med gruppen (hvilket er tilrådeligt, situationen taget i betragtning), eller at fortælle gruppen at de er en flok spil-ødelæggende tosser (mindre diplomatisk, men sandt).
Grunden til dette stille raseri er vores hands-on med Rayman Origins, Ubisofts smukke platformsspil, der er blevet opgraderet fra digital til fuld retail-udgivelse siden det blev afsløret sidste år, og som byder på firespillers drop-in/drop-out-multiplayer. Og det er denne multiplayer, der giver os hovedpine lige nu.
Vi sidder i en halvcirkel rundt om et enkelt fjernsyn, og spændingerne er tydelige, mens vi hver især kæmper med vores controller. Vi prøver at komme gennem en svær del af spillet, men formår kun at komme i vejen for hinanden, til stor underholding for det stadigt voksende publikum, der har samlet sig bag os.
Banen vi sidder fast i hedder Desert. Det er en af tre, der er med i demoen, og sidder som nummer to på menuskærmen efter den flotte Jungle-bane, der forsigtigt introducerer os til verdenen, dens indbyggere, styringen og, vigtigst af alt, hvordan man spiller som et hold. Desert kommer før Cave, der er en lang flugtsekvens fra en underjordisk boss.
For omkring ti minutter siden forlod gruppen foran os både standen og controllerne, da de fik en chance for at prøve Assassin's Creeds multiplayer i standen ved siden af, så vi ankom mens den midterste bane var ved at blive indlæst. Vi havde tænkt os at starte Ubisofts event, der viser deres kommende bølge af titler, i relativt rolig og afslappet stil. I stedet ender vi med denne brutale og ret bizarre oplevelse.
Vi har nu spillet i femten minutter, og vi er på vores femtende forsøg på at komme gennem en sektion, der ikke er mere end en håndfuld skærmbilleder lang. Det fornuftige valg ville selvfølgelig være at starte forfra med den første bane, men stolthed og stædighed blander sig med gruppepres, og i stedet forsøger vi at besejre det tilsyneladende uovervindelige.
Desert er som sagt fantastisk smuk, og har til trods for sine sandede baggrunde farver så levende, at man kunne tro nogen havde sprøjtet et års forbrug af Dyrup-maling ud over skærmen, og animationer der giver minder om Castle Crashers når det kommer til variation og morsomhed.
Ideen med den sektion, vi sidder fast på, er simpel men svær at udføre med succes. Vores fire figurer skal sprinte gennem et grottesystem, der er fyldt med flagermus. De flyvene dyr dækker dele af skærmen med et vrimlende mørke, der er lig med øjeblikkelig død, hvis man rører det.
Den eneste måde at holde dem på sikker afstand er ved at aktivere lyskontakter, der er spredt rundt i den grotte, vi befinder os i. Spilleren, der aktiverer kontakten, bliver også omhyldet af en cirkel af lys, der krymper som tiden går.
Mellem hver kontakt er der en serie af små bevægelige platforme, en vertikal tragt som man skal wall-bounce for at komme op gennem, og en længere platform. For at nå grottens udgang, skal man også gennem en zig-zaggende tunnel med pigge, der strækker sig fra grottens top til bund, og styre sig forsigtigt igennem ved at bruge ens figurs evne til at svæve, uden at røre siderne.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Nintendo 3DS, PS3, Wii, Xbox 360
- Genre:Platform
- Udvikler:Ubisoft
- Udgiver:Ubisoft
- Antal spillere:1-4
- Aldersgrænse:Fra 7 år
- Premiere:25 november 2011
- Shin Chan 3DS Nintendo 3DS
- Rayman Legends Multi
- Rayman 3 HD Multi
- Rayman 3: Hoodlum Havoc Multi
- Rayman 3D Nintendo 3DS
- Epic Mickey Wii
- Rayman 2: The Great Escape DC


























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









