The Legend of Zelda: Skyward Sword
Vi kiggede nærmere på The Legend of Zelda: Skyward Sword. Læs med her, hvis du venter i spænding på Links næste eventyr.
Legend of Zelda: fantastisk, episk, nogle gange romantisk. Nintendos serie spænder over flere generationer og har været mange ting på den tid.
Men vi har aldrig før haft brug for at associere disse ord med Links eventyr: uhyggeligt, foruroligende. Direkte forstyrrende. Men alle de følelser rammer os i mødet med en figur, der langt overgår Ganon når det kommer ned til at være en ond skiderik.
Det er nærmest et velkomment chok. Vi har netop mødt den centrale skurk i Skyward Sword, et møde mellem ord og sværd, der ikke varer mere end et par minutter, men hvis karismatiske tilstedeværelse hænger i luften længe efter han er stukket af.
Hans personlighed har så ondskabsfuld en kant, at den i Zelda-sammenhæng er direkte skræmmende. Hvis det ikke var fordi hans kostume og hårpragt gav et førstehåndsindtryk af en tosse, ville vi hylde ham som en af de bedste skurke, Nintendo nogensinde har skabt.
Vi møder ham lige i starten af en af sektionerne i Nintendos tredelte demo, hvor han prøver at bryde en dør ned i en scene, der lader til at være slutningen af en dungeon.
Han er langt fra den massive skikkelse og det skumle blik, som vi kender fra seriens traditionelle skurk Ganon. I stedet virker Ghirahim, som han hedder, ved første øjekast lapset. Lyst hår hænger ned over det ene øje, og hans slanke figur antyder en manipulativ lusker, der opererer bag scenerne, snarere end en kamphærdet dræber. Men så begynder han at tale.
Hans tekstbaserede monolog er fuld af den slags sædvanlige budskaber, som enhver skurk før ham har fremsagt, men der er noget i leveringen, der er en smule skæv, plaget. En let undertone af truende galskab, der vokser når han teleporterer sig om bag Link, griber ham for at hviske noget i hans øre, og hans unaturligt lange tunge folder sig ud, mens en lyksagelig smerte viser sig i hans ansigt. Han vil se blod, og for første gang i al for lang tid af seriens historie føler vi en smule frygt, da cut-scenen slutter og bosskampen starter.
I enhver henseende er han som Links mørkere halvdel - ekspert med et sværd, men også en trussel kun med de bare næver, hvilket vi får at se i den følgende sekvens, der både sætter spotlys på Wii Motion Plus-teknologien og hvor anderledes Skyward Sword er i forhold til sine forgængere.
Vi gemmer vores bekymring bag et grin. Og der går ikke længere, før det vokser sig bredere - at lære Ghirahims mønstre får os til at svede, og det samme gør Motion Plus-styringen, og alligevel har vi det enormt skægt med vores udfoldelser. Det er egentligt mærkeligt, at for en serie, der er så tæt knyttet til et legendarisk sværd og dets kræfter, er dette den første gang, vi virkelig føler at vi deltager i en sværdkamp.
Det er en fremragende udført mekanik. I en senere gennemspilning af en dungeon finder vi tid til at more os over hvor præcist Link gengiver vores bevægelser med hans sværdarm, mens vi svinger sværdet i langsomme eller hurtige buer, først lodret og dernæst vandret. Sammen med det skarpe ryk man laver, når man hæver sin nunchuk fremad for at løfte ens skjold op foran en, gør det, at man bliver fuldstændigt absorberet i action-delene.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Wii
- Genre:Eventyr
- Udvikler:Nintendo
- Udgiver:Nintendo
- Antal spillere:1
- Premiere:18 november 2011
- Pandora's Tower Wii
- The Legend of Zelda: Phantom Hourglass Nintendo DS
- The Legend of Zelda: Twilight Princess Gamecube/Wii
- Another World Ipad/Iphone
- The Legend of Zelda: The Wind Waker Gamecube
- The Legend of Zelda Wii U Wii U
- Beyond Good & Evil HD Multi
- The Legend of Zelda: Ocarina of Time 3D Nintendo 3DS
- The Legend of Zelda: Spirit Tracks Nintendo DS
- The Legend of Zelda: Ocarina of Time

















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









