Civ World
Civilization kommer til Facebook, og vi tog en prøvetur på betaen og fortæller om oplevelsen her.
Facebook er blevet et populært sted hvis du er spiludvikler. Med månedlige spillertal på rigtig mange millioner, er det nemt at forstå platformens potentiale. Et potentiale, selveste Sid Meier har lagt mærke til.
Lad os få en ting på plads med det samme: Firaxis' Facebook udgave af Civilization-serien er ikke en forbrydelse imod Sid Meiers kendte serie. Vi har snuset lidt til spillet, der i øjeblikket kører som lukket beta. Planen er, at det bliver gratis at spille, og ekstra ydelser kan købes, som ikke er nødvendige, men kan give spillere en (dyr) fordel.
Spillet er bygget op omkring socialt samarbejde, og du kan høste ressourcer, i stil med andre Facebook-spil, men her er der en (lidt) dybere mening med galskaben, og ikke bare spammende statusopdateringer.
Intentionen bag Civilization World (Civ World) er nem at tyde: at kombinere Facebooks lettilgængelige sociale platform med Civilization-seriens dybde. Firaxis har overført de grundlæggende koncepter fra hovedserien, så du stadig optjener forskellige ressourcer, researcher videnskabelige fremskridt og opbygger hære.
For mit vedkommende, er det en attraktiv vision. Det svageste punkt i Civilization-serien har altid været Firaxis' forsøg på at gøre dine computerstyrede modspillere menneskeligt udfordrende og troværdige. Civ Worlds elegante løsning er at fjerne computeren helt, og have andre civilisationer være styret af mennesker: grådige, utilregnelige og snedige, som kun den menneskelige race kan være.
Det første du gør i spillet er, at slutte dig til en nation, eller grundlægge din egen. En nation deler ressourcer og teknologier, og skal samarbejde om hvem der bygger og fokuserer på hvad, for at have en chance imod andre glubske magter.
Selve spillet opfører sig ganske meget som sine forløbere. Du er begrænset til én by, men koncepter som at en overflod af mad leder til en større befolkning, og konstruktioner kræver produktion fra dine arbejdere, lever i godt behold.
Væk er den turbaserede struktur, erstattet med ure der tæller ned. Tæller ned til den næste gang du kan "høste" dine bygninger for ekstra udbytte (der også skaber ressourcer af sig selv, men over længere perioder), og tæller ned til tidspunktet hvor sultne barbarer angriber.
Du bruger altså meget tid på at vente. Eller omvendt, det her er ikke et spil der konstant kræver din opmærksomhed. Det er meningen at du kun tjekker op på din lille stat engang imellem, muligvis imens andre vigtige ting ordnes på Facebook. Civ World er dog ikke kun nedtællinger og ressource-høsteri.
Layoutet af din by har konsekvenser. Meget tid kan bruges på at optimere, så dine arbejdere ikke skal gå så langt, og dine madproducenter producerer mere, og spillet gør det nemt at rykke rundt, skifte indboeres arbejdsroller og eksperimentere.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC
- Genre:Strategi
- Udvikler:Firaxis
- Udgiver:Firaxis
- Antal spillere:1
- Antal spillere online:MMO
- Premiere:
- Civilization IV PC
- Virtual City HD Ipad
- Farmville Iphone/PC
- Anno The Harbor Iphone/Ipod Touch


















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









