SSX
Carsten ignorerede det gryende forår og trak i skidragten i bare begejstring over det kommende SSX-spil, som vi fik et first look på hos EA Sports i Vancouver, Canada. Det lader til at den klassiske SSX-serie alligevel bliver genoplivet med pompt og pragt.
"Lad os lave et gigantisk spil! Lad os gå efter at have 200 baner!" Man ser prominente EA Sports-folk se skævt og underligt på den producer som kom med den vanvittige idé. "200!", tænker de og ser samtidig et tilsvarende gigantisk millionbudget stable sig op som et af de uoverstigelige bjerge, man skal kunne suse ned af i det kommende SSX. Det lyder med andre ord som en uoverkommelig opgave. Ønsketænkning!
Men det er ikke desto mindre det som er ambitionen, og et faktum som fik samtlige journalister til at spærre øjnene op til EA Sports First Look-præsentation af spillet, der skal reboote den engang så populære snowboard-serie, der blev søsat tilbage i 2000 på PlayStation 2. Jo, ambitionerne fejler skam ikke noget - og det lader til at der ikke bare bliver talt med varm PR-luft. EA Sports vil føre SSX tilbage med et brag, og man planlægger et bringe serien tilbage i form af et på alle måder stort spil. Den foreløbige udgivelsesdato hedder januar 2012. Skriv det bag øret. Efter hvad undertegnede så til pressefremvisningen, er der nemlig god grund til at glæde sig. Personligt havde jeg med det samme lyst til at stjæle EA's disc, drøne hjem på hotelværelset, låse døren og give mig i kast med SSX. Det ser med andre ord hamrende godt, flot og nytænkende ud på én gang. SSX lader til at blive enhver snowboardfans våde drøm.
SSX er et snowboardspil, der bøjer og strækker grænserne for det mulige. Ikke nok med at du kan lave de mest spektakulære og højoktane stunts, så har du tilmed mulighed for at lave disse på nogle ganske halsbrækkende nedkørsler, der giver "sort pist" en helt ny dybde og betydning. Men her stopper lighederne med de tidligere SSX-spil og det kommende også. Hvor spillet tidligere snævrede dit råderum ind til en lille del af nedkørslen på bjerget, så strækker man denne gang paletten helt ud og lader dig køre på hele bredden. Man har med andre ord fjernet alle de fysiske barrierer der førhen stoppede din kørsel. Det skulle gerne medføre et meget bedre spilflow og dernæst også, at man kan interagere mere med omgivelserne end man kunne tidligere: Alt det du ser kan man køre på.
Som tidligere nævnt forsøger man at brede dette syn ud på bjerge over hele verden, så ved hjælp af et sindrigt system har EA Sports så at sige hente hele verden ind i spillet. Hele bjerge og bjergsystemer er scannet ind, og hver af disse bjerge kalder man frem med et originalt menusystem. Med så mange baner er der selvfølgelig brug for at man nemt og hurtigt kan komme frem til den ønskede lokation: Man navigerer rundt på jordkloden og herfra videre til forskellige "peaks".
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PC, PS3, Xbox 360
- Genre:Sport
- Udvikler:EA Canada
- Udgiver:EA
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 3 år
- Premiere:01 marts 2012
- Amped 3 Xbox 360
- Stoked: Big Air Edition PC/Xbox 360
- SSX Blur Wii
- SSX 3 Multi
- Snow PC
- SSX Tricky Multi
- 1080° Avalanche Gamecube
- Sonic Free Riders Xbox 360
- Shaun White Snowboarding Multi
























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









