Tilbage til køkkenet!
Kan kvinder spille? Hører de kun til i køkkenet? Er spilbranchen fyldt med idioter? Eller hvordan ser det egentlig ud med det hele? Vores Gamereactor-praktikant Stella fortæller.
Hver gang jeg møder nye mennesker, lader jeg som om, at jeg er normal. Per definition er normal at være ligesom alle andre og ikke at skille sig ud, og den definition er forskellig ud fra, hvilken kultur man lever i. Medierne, forældre, børn og unge og gymnasier og skoler skaber hvert deres image af at være normal. Vi teenagere har (selvfølgelig) selv skabt et image af, at piger skal være afslappede unge mennesker, der passer deres skole i hverdagen, deres højrearmstræning i weekenderne, går op i deres udseende, har tonsvis af veninder, de ser jævnligt og forguder deres fyr.
Tidligere generationer har endda påstået, at vi kun hører til i køkkenet, mens den nuværende generation siger, at vi skal være specielle individer, der udtrykker os forskelligt. Selvom det 'bare' er syv små punkter, så stiller det et enormt stort krav, og hvordan i Zeus' Hellige Himmel vil de så have, at vi skal sætte vores eget præg på sådan en definition?
Nå, men hen ad vejen udtoner den normal-maske, jeg snakkede om før, en smule, og ind i mellem (som regel...) hænder det, at det slipper ud, at jeg spiller World of Warcraft... (Eller Counter-Strike Source, eller Left 4 Dead 2, eller Ratchet and Clank, eller Zelda, eller Call of Duty, eller Command and Conquer, men altså...) I starten løfter folk øjenbrynene og ser mistænksomt på mig. "Tager hun gas på mig, eller mener hun det der?" kan man jo nærmest se, at de tænker. De vælger så, i stedet for at indse min indrømmelse, at tage en imponeret maske på og sige, så geniale, som de nu er, "Ej, seriøst? Mener du det?" Og da jeg jeg så endelig svarer, "Ja, for helved!" stråler deres øjne bare med det der 'FREAK-ALARM!'-udtryk, og de kan kun med nød og næppe mumle, "Fedt!" og smile med besvær.
Ja, jeg spiller alle de der såkaldt nørdede spil, og hvad så? Hvorfor må piger ikke spille de samme computerspil, som drenge gør? Tror I måske, at vi sidder derhjemme foran vores topsmarte MacBook på internettet og spiller sådan et "Klæd-Barbie-Dukken-På-Og-Læg-Hendes-Neglelak-Rigtig-Flot-For-Ellers-Er-Du-Ikke-En-Pige-Spil"?? (Nogen gør måske, men for deres eget helbred håber jeg ikke, at det er al for mange...) Jeg gør i hvert fald ikke. Det ville sgu være synd at sige.
Jeg husker én gang, hvor jeg sad og spillede Counter-Strike Source (Oh, and just for the record, man udvider virkelig sit ordforråd i engelsk, ved at spille de der internationale spil, når man f.eks. skal kommunikere med en fra Japan. Så der er altså også en fordel ved at spille computerspil!). Det var lidt af en hygge-bane. Du starter ét sted og skal hoppe fra platform til platform, indtil du når enden af banen, og man kan så (hvis man virkelig gider,) starte forfra. Vi var tre/fire stykker, der sad og skrev sammen. Det endte med, at der blev spurgt, hvor jeg er fra, hvor gammel jeg var og mere i den dur. Jeg svarede selvfølgelig. På daværende tidspunkt var mit brugernavn "Miss DK," men ingen havde endnu kommenteret det, indtil en middelaldrende mand spørger, om jeg egentlig er en pige. Jeg svarer da pænt, "Ja, det er jeg da,". Manden går fuldkommen i protest, og nægter at tro på at jeg, en pige, sidder og spiller CSS. Åh, Gud, hvor irriterende. I et kort sekund overvejer jeg rent faktisk at tage mit headset (ja, sådan ét ejer jeg også) på og fortælle ham med min egen stemme, at "Prøv lige og hør her engang. Jeg er altså en pige," men beslutter mig så for, at han sikkert også vil benægte det, og at han desuden ikke er det værd.
- SIDE:
- 1
- 2
Lever Diablo III op til dine forventninger?
Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600
