Zelda Symphony London: Special Report
Nintendo holdte i sidste uge sin Legend of Zelda Symphony i London. Gamereactors David Caballero var med under showet og giver her sine tanker om aftenen, der viste sig at være en helt speciel oplevelse for mange fans.
Tokyo, Los Angeles og London. Hverken mere eller mindre. Turnéen for Zeldas 25 års Jubilæums Symfoni ramte tre storbyer, tre hovedstæder for de tre største markeder. For de fleste var valget simpelt: Vent på en reportage eller forsøg at deltage selv.
Vi valgte mulighed nummer to og kæmpede om billetter via online-salg, organiserede flyrejse, hoteller, planlagde turen og stod i kø for at komme ind til symfonien. Det foregik uden det almindelige pres og de almindelige fordele ved pressekonferencer. Men det var nu også bedre, for dette var en personlig interesse.
Folk samlede sig ved porten til HMV Hammersmith Apollo, og så på mens musikkerne fra Londons Royal Philharmonic Orchestra gik indenfor med deres instrumenter. Gaderne var ramt af en smitsom spænding. Alle vidste, at vi skulle bevidne noget fantastisk, og Zelda-folket gjorde sig klar til at fejre seriens fødselsdag, som har givet dem mange minder gennem årene.
Auditoriets røde og gyldne facade, de elegante og dominerende bannere, samt de sorte og gyldne farver, der indrammede væggene, varslede noget storladent. På panelet i midten spillede reklamevideoer. De mange cosplayers som fyldte menneskemængden underholdte, mens vi ventede på at komme inden døre til orkestersymfonien. Grønne lys blinkede konstant og indikerede nye møder med 3DS Miis, og folk spillede selvfølgelig The Legend of Zelda: Four Swords Anniversary Edition.
18.30 var det officielle starttidspunkt, men vi kunne først gå ind en halv time senere, og musikken ville ikke starte før kvart i otte. Fans havde ikke travlt, mens de glædeligt gik omkring de dyre merchandise-stande, barer og demostande for The Legend of Zelda: Skyward Sword.
Men så kom øjeblikket. Vi blev fyldt ind i hallen og nuppede på vejen et smukt program, som fejrede begivenheden, fandt vores sæder og følte vores hjerter pumpe i takt med at orkesteret stemte deres instrumenter. Pludseligt fadede lyset ud, og så var der stille.
Eiji Aonuma gik ud på scenen og fans brød ud i applaus, straks da de så ham. "Kender I mig?" spurgte han. London ville blive den sidste af det tre koncerter som turneen bestod af. Vi vidste den ville være unik, og de første noder vi hørte, bekræftede det.
Forestillingen begyndte majestætisk og fyldt med slagkraft. Trompeter gav lyd til det første stykke, Hyrule Castle. Tonerne rungede rundt i hallen og bød os velkommen til showet. Det gav os følelsen af at befinde sig i Zeldas hjem. Det var en enkel og effektiv måde at bygge op til det, der ventede os.
Orkesteret, ledet af den anerkendte irske Eimear Noone, blev badet i lys, som var synkroniseret til hver enkelt musiske udfoldelse. En kæmpe projektorskærm i baggrunden illustrerede musikken, som har sammenflettet mange historier, steder og temaer igennem Hyrules historie.
Disse videoer blev aldrig dominerende, men tjente som et følelsesmæssigt boost til de minder, som musikken kaldte frem. Nogle gange var det konceptuelle eller elementære billeder af ild, jord, vand, skove, græslande, aske - andre gange små bidder af gameplay og cutscenes, hvor alt fra NES til Wii var repræsenteret. At musikken blev spillet synkront med billeder, lys og de forskellige farver forstærkede kun oplevelsen.
Imens Noone kort fortalte om musikken mellem stykkerne, og Aonuma for det meste var aftenens vært, havde Nintendo gemt et es i ærmet. En af aftenens overraskelser var, at Zelda Williams på et tidspunkt kom på scenen.
Datteren af skuespilleren Robin - og som alle fans ved, navngivet specifikt efter Hyrules prinsesse - er et ikon for fans, som værdsatte hende med bifald (og en enkelt fan udråbte derudover: "you're gorgeous"). Hendes sødme, ungdom og naturlige charme gør hende til den perfekte personificering af Zelda. Hun beviste at hun er en stor ambassadør for serien, da hun i sin tydeligt dybfølte præsentation fortalte om serien og dens musik.
Det var let at blive begejstret, når så mange følelser boblede til overfladen, den slags følelser meget få spil formår at fremkalde i fans. Smil, våde øjne og fjollede ansigter mødte mange af stykkerne. Zeldas vuggevise, spillet med violiner, gav gåsehud nok til resten af natten. Og det var kun det andet arrangement.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Game Boy, Gamecube, GBA, NES, Nintendo 3DS, Nintendo 64, Nintendo DS, Super NES, Wii
Lever Diablo III op til dine forventninger?
Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600
