Roskilde Festival i spilform
Nåede du ikke at få billet, lider du af agorafobi, hader du at sove i telt, men vil stadig gerne på festival? Vi fortæller dig hvordan du kan holde din egen Roskilde Festival ved hjælp af din spilsamling - og så giver vi dig lidt hjælp, hvis du rent faktisk skal afsted mod Roskilde Festival.
Startskuddet for Roskilde Festivalen er gået, og lige nu er op mod 70.000 unge og gamle fra ind- og udland i fuld (hø, hø) gang med at feste på brakmarkerne ved Darup. Festivalen kunne melde udsolgt i starten af sidste uge, så hvis du ikke nåede at få fingrene i en billet, så er gode dyr rådne.
Men fortvivl ej! Gamereactor giver dig her en guide til hvordan du laver din egen virtuelle Roskilde Festival ved hjælp af din spilsamling. Udbuddet af computer- og konsolspil er nemlig så bredt, at du snildt kan simulere alle nøgledelene af festivaloplevelsen hjemme i din stue.
Druk og alkohol
Øl og festival hænger uadskilleligt sammen. At være bankelam er en central del af at være på festival, og derfor er det også første punkt på vores liste. For at simulere følelsen af at være så stiv, at man knap nok kan stå på benene, graver vi gode gamle Grand Theft Auto IV frem fra listen. Der er få spil, hvor ens figur bliver så motorisk lammet af druk, som Nico bliver i GTA4, og tager du en af hans kammerater med i byen, får du tilmed fornøjelsen af tåget fuldemandssnak. "Du er bare min beschte ven!" Som ekstra bonus har det stort set ingen konsekvenser at opføre sig dybt uansvarligt. Det er næsten bedre end virkeligheden!
Musik
Næstefter alkohol kommer musikken, og her er valget oplagt. Find dit yndlingsudspil i Guitar Hero- eller Rock Band-serierne frem, skru godt op for anlægget, og fyr den af med ond tråd og masser af headbang. Der er ekstra point for at råbe "Er I der, Råskildeeeee!" før, efter og under hvert eneste nummer.
Lejr og camping
Festivalgængere bor i telt. Det gør den virtuelle slags også. Red Dead Redemption er det perfekte spil til at simulere oplevelsen af at bo i telt. Tænk over det - du er ude i ødemarken, der er langt til civilisationen, du har ikke mere grej med end du kan slæbe på ryggen, og du kan tilmed prøve hvordan det er at vågne op et helt andet sted end du troede du faldt i søvn, takket være spillets Fast Travel-funktion. Perfekt!
Vand
De sidste par år har solen skinnet konstant over Roskilde Festival. Vejrudsigten i år lover at der kommer noget regn, men slet ikke i de apokalyptiske mængder, som ramte i for eksempel 2007. Men nu hvor vi selv kan bestemme, går vi linen helt ud. Din virtuelle festival skal være den vådeste nogensinde. Og til det formål er der kun ét spil, der dur: Bioshock. Som prikken over i'et kan du evt. forestille dig at de mange Splicers er stive svenskere - de er omtrent lige så svære at forstå.
- SIDE:
- 1
- 2




















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









