Det bedste af resten: PSVita spil
Wipeout og Uncharted er ikke alt. Vi kigger her på nogle af de mindre profilerede - men meget imponerende - titler til det der tidligere var kendt som NGP.
Sound Shapes
Hvorfor er denne titel øverst på en liste, der også indeholder mindst ét allerede veletableret skydespil? Fordi Project: Sound Shapes (arbejdstitel) ikke kun var showets store overraskelse, men også blevudråbt til showets bedste af nogle af de tilstedeværende. Og det på en dag, der inkluderede sværvægtere som Uncharted og Wipeout.
Skåret ind til benet er Sound Shapes en ret simpel 2D-platformer, hvor du skal guide en lille bold gennem en serie af rum og i mål. Bolden kan klæbe til visse overflader, hoppe fra andre, og ødelægges af alt hvad der er rødt. Men for at forstå spillets sande mekanik, skal du have et par høretelefoner på for at få den bedste effekt. Sound Shapes fungerer nemlig som en slags lo-fi Rez blandet med pladespillerscratch. Alle fjendernes bevægelser sker i takt til musikken, så du kan time dine hop alene på rytmen. Collectables tilføjer til grundrytmen, der vokser sig mere kompleks, efterhånden som du bevæger dig gennem spillet.
Alle banerne bygges med et værktøj, der mere ligner et musikprogram end noget andet, så du kan tilføje komponenter baseret på forskellige instrumenter til beatet, og ændre fysiske attributter ved at skifte tonehøjden. Alle kan tage en bane, bygge videre på den, remixe den og lægge den ud på det sociale netværk, der bliver spillets livline.
Det er en af den slags titler, der trodser de sædvanlige beskrivelser, og sikkert behøver et helt nyt ordforråd (eller i hvert fald må låne fra DJ-magasiner) for at kunne beskrives nøjagtigt. Det ser måske ikke ud af eller lyder som meget, men det var denne titel, der næsten var skjult mellem Super Stardust og en NGP-opdatering af Resistance-spillet til PSP, som fik eventet til at gå næsten fyrre minutter over tid, da en stor gruppe folk samlede sig, alene på grund af positiv omtale, for at se det. Men vær beredt: et par gode hørebøffer er påkrævet.
Super Stardust Delta
Midt i kollagen af nye oplevelser til Sonys kommende håndholdte sad der en gammel kending. Super Stardust Delta ser skarpt ud på NGP'ens fem tommer skærm med sit Asteroids-agtige gameplay, der placerer et twin-stick-skydespil på en rund globe, fyldt med sten der skal skydes i smadder. Endnu en gang finder det sit naturlige hjem på en håndholdt, ligesom HD-versionen gjorde på PSP.
Der er selvfølgelig ikke pillet meget ved den centrale mekanik, selvom udvikleren lover et par nye spiltyper i forbindelse med generationsskiftet. Men der er et par nye tilføjelser, der spiller sammen med hardwarens mange evner. Takket være gyrosensoren kan du bevæge kameraet en smule til siderne ved at tilte maskinen, mens et hurtigt ryst aktiverer en bombe, der dræber alt på skærmen. Og selvom man kan tappe på skærmen for at affyre missiler, er det touch-pad'et på bagsiden, der står for den fedeste tilføjelse. Stryg fingeren op eller ned på fladen, og du forlænger eller forkorter rækkeviden på dine angreb, så du enten kan lave angreb over lange afstande, eller rykke tæt på og give ekstra skade.
Little Deviants
Det er en party-titel fyldt med mini-spil. Er du blevet færdig med at vrænge? Godt så. Det er en rigtig sjov party-titel fyldt med fremragende mini-spil. Stilen er nuttet, jovist. Men det ville ikke være helt forkert at sige, at Little Deviants indtil videre er det spil, der gør bedst brug af NGP'ens evner. For det udnytter hver og én af dem. Udvikleren arbejder åbenbart stadig på mini-spillene i skrivende stund (der var nogle og tredive ved fremvisningen), hvilket antyder at der er en hel Ajax-fabrik af ideer, som Looney Tunes kunne gå på rov i, hvis den licens beslutter sig for at invadere mini-spillenes land.
- SIDE:
- 1
- 2






























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









