Kirby's Adventure Wii
Nintendo har besluttet at sende Kirby på et eventyr som de så ud i gamle dage, men passer formen stadig til den lyserøde skumfidus? Læs bedømmelsen lige her...
Det sidste års tid har været det mest eksperimenterende i den kære Kirbys liv, og jeg har således både hjulpet ham igennem en verden lavet af garn, samt et DS-eventyr hvor han måtte se sig selv splittet op i ti forskellige miniput-versioner. Alligevel har det ikke været eventyr nok for Nintendos mest uskyldigt udseende helt, og han har derfor taget rejsen tilbage til Dreamland, hvor alt godt nok ser ud som det plejer, men hvor heltens bedste eventyr i lang tid alligevel gemmer sig.
For de, der aldrig har fået spillet et af de mere traditionelle Kirby-spil, er her tale om et simpelt platformspil hvor dingenoter skal indsamles, hemmeligheder skal findes og fjender sluges, sådan at Kirby kan overtage deres kræfter. Det er denne formular, man er vendt tilbage til i det nyeste eventyr, med en baggrundshistorien der lyder, at Kirby skal finde komponenter til et forlist rumskib, så rummanden Magolor kan komme hjem igen.
Den simple baggrundshistorie matcher nærmest perfekt det indtryk, man får fra de første par baner, for alt er så ligetil, at det nærmest ikke er muligt at misforstå hvordan Kirby styres, hvad han kan og hvordan det hele hænger sammen. Farverne er mange og designet så kært, at man nærmest ikke ønsker at gøre fjenderne fortræd, hvilket man faktisk heller ikke altid behøver, da Kirby let og elegant kan svæve igennem de fleste af spillets baner.
Eventyret strækker sig denne gang over seks tematiserede verdner, der designmæssigt låner fra seriens ældste spil og platformsgenren generelt. Langt mere interessant end designet er dog hemmelighederne, som denne gang primært består af de såkaldte "Energy Spheres". 120 af slagsen er blevet spreder ud over spillets baner, og der er god grund til at gå på jagt efter dem, da de låser op for ekstra udfordringer og minispil, der alle er gemt bag låste døre ombord på rumskibet.
Det tager ikke lang tid at finde ud af, at jagten på Energy Spheres er hvad der giver oplevelsen en smule langtidsholdbarhed, og derfor er det lidt skuffende, at deres skjulesteder ofte virker tilfældige. Nogle gange vil man nærmest ikke kunne undgå at falde over dem, mens de andre gange kræver at du har taget en bestemt rute. At skulle gentage en bane, fordi man tog en forkert rute, man ikke havde den fjerneste anelse om forinden, er en billig måde at tilføre eventyret lidt flere spilletimer.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Wii
- Genre:Platform
- Udvikler:HAL Laboratory
- Udgiver:Nintendo
- Antal spillere:1-4
- Aldersgrænse:Fra 7 år
- Premiere:25 november 2011
- New Super Mario Bros. Mii Wii U
- 3D Classics Kirby's Adventure Eshop/Nintendo 3DS
- Kirby Mass Attack Nintendo DS
- Super Mario All-Stars: 25th Anniversary Edition Wii
- Kirby's Epic Yarn Wii
- Donkey Kong Country Returns Wii
- New Super Mario Bros. Wii Wii






















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









