Sonic Generations
Thomas anmelder Nintendo 3DS-udgaven af Sonic Generations. Læs med her når pindsvinet løber løbsk.
De fleste af os har på et eller andet tidspunkt hørt historierne om, hvordan alle havde det meget hårdere i gamle dage, og om hvordan nutidens unge har flere muligheder og større frihed, end de unge havde dengang for lang tid siden. Sandheden i den slags udtalelser varierer selvfølgelig altid, men når det gælder Sonic er jeg ikke et sekund i tvivl om, at den gamle Sonic faktisk havde det hårdere, for den nye Sonic er en tøsedreng.
Sjældent har det været tydeligere end i Sonic Generations til Nintendo 3DS, hvor hver bane er delt op i to dele, således at man skal gennemføre den som både den gamle og nye Sonic. Den ældste version af det blå pindesvin skal bruge lidt afstand for at komme op i fart, skal selv bedømme hvert et hop og har egentlig ikke rigtig andre værktøjer til rådighed end at kunne forvandle sig selv til en kugle og så ellers håbe på det bedste.
Den nye Sonic er meget mere ilter, hvilket afspejles i hans skarpere kanter, "dude"-inficerede sprogbrug og hans superevner. Med et ekstra klik på A-knappen sigter han eksempelvis selv på den næste fjende, mens han er et i hop (en evne den gamle Sonic også lærer senere), mens besejrede monstre og opsamlede guldringe oplader et turbo-boost, der nærmest lader ham storme igennem enhver udfordring.
Det virker alt sammen enormt uretfærdigt, og forskellen synes kun at blive større, jo flere af de klassiske baner man bevæger sig igennem. Grundet en baggrundshistorie, der forsøger at forklare de forskellige versioner af Sonic og Tails med fortællinger om tidslommer og des lige, har udvikleren nemlig haft al mulighed for at genbruge nogle af seriens mest kendte verdner.
Uanset hvordan du har det med genbrug i spil, er det svært ikke at smile, når der startes ud med den klassiske Green Hill Zone, eller når man senere løber igennem den efterårsbrune Mushroom Hill fra Sonic & Knuckles. Knapt så sjovt er det dog, når en sølle version af Emerald Coast fra Sonic Adventure står for tur, og at nogen har syntes det var en god ide at genbruge Water Palace fra Sonic Rush, kommer jeg nok ikke til at forstå foreløbigt.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:Nintendo 3DS
- Genre:Platform
- Udvikler:Sonic Team
- Udgiver:Sega
- Antal spillere:1
- Aldersgrænse:Fra 7 år
- Premiere:25 november 2011
- Voodoo Vince Xbox
- Sonic the Hedgehog PS3/Xbox 360
- Epic Mickey 2: The Power of Two Multi
- Sonic and the Secret Rings Wii
- Super Mario 3D Land Nintendo 3DS
- Sonic Colours Nintendo DS/Wii
- Super Mario Galaxy 2 Wii
- Sonic and the Black Knight Wii























































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









