Disgaea 4: A Promise Unforgotten
Nippon Ichi er klar med det fjerde kapitel i serien der startede det hele for udvikleren, men er charmen stadig intakt? Læs anmeldelsen lige her...
Det hører sjældenhederne til at man ikke sidder tilbage med et eller resultat, når man har brugt mere end 10 timer på et spil. Det kan være en achievement, et særligt kraftfuld våben eller måske en hemmelig figur som signalerer at man har været på opdagelse efter hemmeligheder.
Disgaea 4 er en af de få undtagelser til denne regel som jeg kan huske at være stødt på, for efter adskillige timer i selskab med spillets besynderlige verden har jeg nærmest ingenting at kunne fremvise som resultat af mit slid.
Ingenting. Og ja, jeg har spillet andre spil i serien før.
Jeg har godt nok lært om politiske systemer, våbens underverdner, Geo Panels, optimale holdsammensætninger, combo-angreb, indlærings-bonusser og meget, meget mere. Alligevel består mit hold dog af en blanding amatører der tilsyneladende skal have alt spillets held, gudernes nåde og medvind med sig for at kunne klare sig igennem mere end de første par baner.
I seriens sædvanlige stil starter det alt sammen dog ud et mere imødekommende sted, og i stedet for igen at tage kontrollen over Laharl, er det denne gang den tidligere modstander Valvatorez der gør sig som hovedrolleindehaver. Med en baggrund som "Dark Overlord" burde han råde over alskens ondskabsfulde kræfter, men da han engang kom til at love ikke at bruge dem mere og hans ære ikke tillader ham at bryde et løfte, har han i stedet slået sig ned som Prinny-instruktør til konstant forundring for hans butler Fenrich.
Historien i Disgaea 4 forsætter ufortrødent med at blande tegnefilms-humor sammen med referencer til popkultur og normer fra andre spilgenrer, hvilket stadig virker overraskende originalt, fordi det fungerer som en afvæbnende overflade til en af de mest komplekse spilgenrer på markedet.
Disgaea 4 er nemlig et taktisk rollespil i samme stil som eksempelvis Final Fantasy Tactics og Tactics Ogre, og beskrives bedst som skak tilsat alle de normer man kender fra rollespilsverdenen. Hver figur kan altså kun rykke et bestemt antal felter, samt angribe i bestemte vinkler før turen gives videre til modstanderen, og alt skal altså planlægges.
Grundet den strategiske forståelse, det langsommelige tempo og det enorme dybde har genren primært været forbeholdt et niché-publikum, hvilket har resulteret i at flere af genrens nyeste eksempler har forsøgt at simplificere og bedre forklare spillereglerne. Det var egentlig også en tankegang udvikleren af Disgaea forsøgte at efterleve ved seriens start, men som for hvert kapitel siden da synes at være blevet glemt mere og mere. Disgaea 4 er således det mest komplekse, indholdsrige og aldeles skræmmende rollespil jeg har siddet med i årevis, og det på trods af at jeg brugte afsindigt mange timer på seriens første spil.
- SIDE:
- 1
- 2
- Format:PS3
- Genre:Strategi
- Udvikler:Nippon Ichi
- Antal spillere:1
- Premiere:03 november 2011
- Final Fantasy Tactics A2 Nintendo DS
- Agarest: Generations of War Zero PS3/Xbox 360
- Disgaea 3: Absence of Detention PS Vita
- Dofus Battles HD Ipad
- Trinity Universe PS3
- Disgaea: Hour of Darkness PS2
- Disgaea 3 Absence of Justice PS3
- Disgaea 2 PSP






















































Gamereactor since 1998 - Published by Gamez Publishing A/S Toftebæksvej 6, 2800 Kongens Lyngby, Denmark +4545887600









